Hvor stort er Black Friday i Mellemøsten?

Selvom resten af verdenen efterhånden har taget Black Friday godt og grundigt til sig, så er det ikke helt så udbredt et koncept i Mellemøsten endnu. Faktisk var 2014 det første år, hvor en af de største online handelsvirksomheder Souq.com, introducerede deres egen version af black Friday kaldet “white Friday”. Da det var en stor succes er det selvfølgelig fortsat hele vejen frem til 2016, hvor andre større virksomheder som fx Jumia har sluttet sig til dagen, dog med det oprindelige navn stadig i brug. Det kunne godt tyde på at Black Friday begynder at få fat i Mellemøsten, såvel som resten af verden. Souq rapporterede at de forventede 45 millioner besøgende i de 4 dage som tilbudsræset typisk står på i.

Hvis du ikke er bekendt med black Friday som koncept så læs med herunder:

Det amerikanske fænomen har for alvor gjort sin entré på den danske scene. Siden 2005 har det været den travleste shoppingdag i USA, som ligger fredag efter den amerikanske højtid Thanksgiving, og nu er den komme til Danmark. Det var først så sent som i 2013, hvor den store shoppedag for alvor viste sit potentiale i Danmark, og siden er der løbet rigtigt meget vand i åen. I 2013 blev der spenderet massive 57,4 mia. dollars fordelt på 141 mio. forbrugere. Rigtigt meget tyder på, at black friday er kommet for at blive, da dagen i 2014 blev én af de største forbrugerdage, hvor dankortet blev svinget i pendulfart. Det forhøjede forbrug skyldes i den grad de store rabatter. Nogle butikker lokker med op mod 80% rabat på udvalgte varer.

Fra røde til sorte tal på bundlinjen

Der er derfor rigtigt mange penge at spare på blackfriday, som mange betegner som den dag, hvor detailhandlen vender røde tal på bundlinjen til sorte. Det forlyder også, at baggrunden for navnet skal findes i det massive mylder af mennesker i Philadelphia i USA, hvor det egentlig startede. Her begyndte folk at tage fri efter Thanksgiving for at gå shop-amok. Derfor var der helt sort af mennesker.
Her i Danmark kan man roligt sige, at vi er ved at tage dagen til os, da der blev købt for svimlende 1,98 mia. kroner på black friday i 2015. Den store forbrugsfest, der ligger dagen efter Thanksgiving den fjerde torsdag i november og kun godt en måned før jul, er på samme tid med til at sparke julesalget i gang.

Flere vil med på bølgen

Der er kronede dage for forbrugerne med nye handelsdage som denne, hvor rabatterne er store. Konkurrencen i detailhandlen er stor og bliver større i takt med, at der er flere fysiske butikker og webshops, der vil med på bølgen.
I en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv blandt 108 detailvirksomheder blev der spurgt, om de tilbød særlige tilbud på denne helt særlige dag. Her svarede 18% ja til, at de gjorde det både i fysisk butik og på nettet, 44% svarede ja til, at de gjorde det i fysiske butikker, og kun 33% gjorde slet ikke. Da godt ⅔ af butikkerne er med på bølgen, kan forbrugerne se frem til endnu flere rigtig gode black friday-tilbud, når julen nærmer sig.