Alt du skal vide om forskellige slags MDF plader

MDF plader er meget populære i møbelindustrien og bruges også til skillevægge, skabe med mere. En af årsagerne til at MDF plader er så populære blandt håndværker og produktionsvirksomheder er fordi, den er ekstremt nem at arbejde med. Den har desuden en rigtig fin overflade, og den er mere holdbar og kan modstå fugt bedre end andre lignende plader. Det er nemt at beskære en MDF plade, og derfor kan du nemt tilpasse den dit byggeprojekt. Her i artiklen gennemfår vi nogle af de forskellige MDF plader.

Almindelige MDF plader

Den almindelige MDF plade kan bruges til mange ting. Blandt andet som vægbeklædning, borde, skabe, skillevægge eller noget helt andet. De almindelige MDF plader er rimelig billige, og ønsker du at bygge budgetvenligt, er MDF pladen din nye ven. Når man har med almindelige MDF plader at gøre skal man være opmærksom på, at de ikke kan tåle vand og for meget fugt. Hvis pladerne ikke er behandlet, vil de gå i stykker i disse omgivelser. Hvis du gerne vil gøre dine plader mere modstandsdygtige, kan du behandle dem eller male dem.

Farvede MDF plader

Hvis du ikke selv gider at male dine MDF plader, kan du få nogle, som er farvet på forhånd. Den mest populære farve er sort, men der findes også masser af andre spændende og flotte farver. Ligesom med de almindelige MDF plader er denne type af plader heller ikke modtagelige overfor vand og fugt. De farvede MDF plader særligt populære til ting i hjemmet, fordi de er malede og ikke har den normale kedelige træfarve.

Den vandfaste MDF plade

Den vandfaste MDF plade indeholder lim, der gør at pladerne ikke skiller fra hinanden, hvis de er under påvirkning af vand. Det skal dog siges, at pladerne ikke har godt af at være udsat for fugt og vand over en længere periode. Det er nemlig ikke træet, der kan modstå fugt. Det er limen. De vandfaste MDF plader er lige så nemme at arbejde med som de almindelige MDF plader.

Mange størrelser

Da MDF pladen er en yderst populær plade blandt håndværkere, findes den også stort set i alle størrelser og tykkelser. Uanset hvad du skal bruge en plade til, vil det altså være muligt at finde en, der ligger relativt tæt på din ønskede størrelse. Gør den ikke det, kan du altid selv skære pladen til. MDF plader er nemlig meget nemme at arbejde med, og det er en af årsagerne til, at de er blevet så populære.